Borgerlige vielser: Find ægteskabsbogen, når kirkebogen ikke giver svaret

Du har ledt efter et pars vielse i kirkebogen uden at finde den. Det er et resultat af en bestemt søgning, men endnu ikke en forklaring på, hvorfor indførslen mangler. Måske er stedet eller perioden forkert. Måske skal du undersøge en borgerlig vielse.

Her får du en praktisk vej fra et kendt holdepunkt til den relevante ægteskabsbog. Vi arbejder med historiske kilder og et tydeligt fiktivt eksempel. Målet er at vælge næste kilde med en begrundelse og holde et muligt fund adskilt fra en sikker identifikation.

Beskriv først den søgning, der ikke gav resultat

Skriv sogn, bogens periode, gennemsete år og afsnit ned. Var det alene et navneregister, du søgte i, eller læste du de originale indførsler? Notér også, om du undersøgte begge parters navne og relevante navnevarianter. En note om, at »vielsen mangler«, er for upræcis til, at du senere kan vurdere søgningens dækning.

Kontrollér bogens katalogbeskrivelse og afsnittet for viede. Rigsarkivets kirkebogsvejledning hjælper dig med at vælge den rigtige bog og handling. Afklar et uklart stednavn, før du udvider søgningen. Vores guide til historiske sogne viser, hvordan sted og periode holdes sammen.

Gør en borgerlig vielse til et spørgsmål

Rigsarkivet opbevarer registreringer af borgerlige vielser fra 1851 og frem. Brug vejledningen til borgerlige vielser til at vælge søgeindgang for dit pars periode.

Formulér en arbejdshypotese: »Kan der være en borgerlig vielsesregistrering for dette par i det område, jeg undersøger?« Et manglende fund i kirkebogens vielsesafsnit dokumenterer ikke i sig selv, at parret var borgerligt viet. Det afgør heller ikke, at parret var ugift. Begge forklaringer skal have et kildegrundlag.

Rigsarkivet peger desuden på, at oplysninger om borgerlige vielser kan stå bagerst i kirkebogen, frem til 1922 i brudens sogn. Læs derfor eventuelle særskilte afsnit og henvisninger. Hold en oplysning fra kirkebogen sammen med den borgerlige registrering, hvis du finder begge.

Vælg myndighed efter sted og periode

Rigsarkivets vejledning skelner mellem følgende søgeindgange: I perioden 1851 til 1919 søger du hos byfoged, herredsfoged eller birk. Fra 1919 til 1922 er indgangen politi i landområder og kommune i købstæder. Fra 1923 til 1970 er det sognefoged i landområder og købstadskommune i købstæder. København og Sønderjylland har særskilte afsnit i vejledningen.

Brug den relevante del af vejledningen til at vælge arkivskaber. Gem navnet og den periode, du har lagt til grund. Hvis din søgeperiode går hen over et myndighedsskifte, kan du få brug for flere arkivserier. Del arbejdet op, så du kan vise, hvilken del der er gennemset hos hver myndighed.

Et sted fra parrets senere liv er ikke automatisk vielsesstedet. Hold »dokumenteret bopæl« og »muligt vielsessted« adskilt i noten. Hvis du endnu kun har det første, skal det andet undersøges som et spor. Brug en afgrænset plan frem for at behandle alle naboområder som lige sandsynlige.

Find ægteskabsbogen, og læs dens dækning

I Arkivalieronlines originale samling af borgerlige vielser beskrives indførsler i protokoller om borgerligt ægteskab og notarialprotokoller for den ældre periode. Samlingen beskriver også de borgerlige giftefogeders protokoller fra 1923. Læs katalogets titel og periode for den konkrete bog, du vælger.

Notér, om du har åbnet et register, en ægteskabsbog eller en notarialprotokol. Skriv de år og den myndighed, som materialet faktisk omfatter. Hvis der er huller eller flere bind, skal det fremgå af søgeplanen. En tilgængelig skanning af ét bind gør ikke automatisk undersøgelsen komplet.

Følg et eventuelt register til den originale indførsel. Bevar registerets nummer eller sidetal, men kontrollér, hvad henvisningen betegner i den konkrete bog. Et billednummer i viseren er ikke nødvendigvis det samme som et sidetal i protokollen. Læs hele indførslen, før du forbinder den med dit par.

Et tydeligt fiktivt eksempel

Forestil dig Anna Sørensen og Niels Petersen i et helt fiktivt personforløb. En opdigtet kilde fra 1890 angiver dem som ægtefæller. Forskeren har undersøgt ét sogns vielsesafsnit for 1886 til 1890 uden et fund. Navne, personforbindelser og søgeforløb er opdigtede for at vise metoden.

Første arbejdsnote siger: »Parret er angivet som ægtefæller i kilden fra 1890. Vielsens tid og sted er endnu ikke dokumenteret.« Søgningen i kirkebogen beskrives særskilt med bog, afsnit og gennemsete år. Den bliver ikke omskrevet til en konklusion om parrets vielsesform.

Næste opgave er at undersøge, om et relevant borgerligt arkivspor kan findes. Forskeren afklarer myndighed og protokol for et muligt sted i den valgte periode. En kandidat med navnet Anna Sørensen gemmes som en mulighed. Først når indførslen er læst, kan begge parters oplysninger sammenholdes med det oprindelige holdepunkt.

Hvis kandidatens anden part er en anden Niels, eller oplysningerne ikke kan forbindes med parret, bevares uenigheden. Forskeren kan afvise kandidaten eller skrive, at identiteten stadig er åben. Eksemplet påstår ikke, at en virkelig vielse er fundet, eller at en bestemt arkivserie rummer dette fiktive par.

Sammenhold indførslen med dine øvrige kilder

Afskriv parternes navne og den angivne vielsesdato. Bevar eventuelle oplysninger om fødsel, bopæl, erhverv og tidligere ægteskabelig stilling, når de findes. Hold felterne adskilt og læs deres overskrifter. En senere tilføjelse skal også beskrives som en tilføjelse, hvis det fremgår af kilden.

Sammenlign indførslen med de kilder, som allerede dokumenterer personerne. Et match på et almindeligt navn er ikke tilstrækkeligt. En afvigelse i en dato eller bopæl skal undersøges og begrundes. Undgå at rette en usikker oplysning i slægtstræet alene for at få kandidaten til at passe.

Gem henvisning, resultat og næste handling

Rigsarkivet anbefaler arkivhenvisninger med arkivinstitution, arkivskaber, arkivserie, nummer eller sidetal og periode eller dato. Til arbejdsnoten kan du føje indførselsnummer, billednummer, link og kontroldato. Gem den afskrift og vurdering, som din konklusion bygger på.

En søgning uden resultat bør slutte med en konkret beskrivelse: »Det angivne register og disse år i protokollen er gennemset uden en identificeret indførsel.« Derefter vælger du ét næste skridt. Det kan være at afklare et sted, læse et andet bind eller undersøge en henvisning, som endnu er uklar.

Vil du styrke udgangspunktet, finder du vores grundguide til kirkebøger og folketællinger her. Bevar både dine dokumenterede holdepunkter og dine åbne spørgsmål. Så kan næste undersøgelse begynde dér, hvor den første faktisk sluttede.

Kilder og afgrænsning

Denne gratis guide kommer fra vores virksomhed, Familieforsker.dk. Rigsarkivets vejledninger, den originale samlingsindgang og de egne guidelinks er kontrolleret 13. oktober 2026. Myndighedsinddelingen følger Rigsarkivets periodevejledning. Arbejdsnoterne og personforløbet er vores egen metodeforklaring. Artiklen handler om historisk kildesøgning og er ikke en komplet gennemgang af ægteskabslovgivningen.