Spring til indhold
Forside / Kom godt i gang med slægtsforskning

Kom godt i gang med slægtsforskning

En praktisk trin-for-trin-guide til at begynde med din egen familie og arbejde sikkert tilbage i tiden.

God slægtsforskning begynder med én kendt person, ét konkret spørgsmål og en vane med at notere kilden til hvert fund. Følg denne metode, så dit slægtstræ bliver forståeligt, dokumenteret og muligt at arbejde videre med.

Din første time: Vælg én afdød person, skriv det sikre udgangspunkt ned, spørg familien efter dokumenter, find personen i den nyeste relevante folketælling, og opret en forskningslog. Stop hellere med ét sikkert fund end fem usikre.

1. Vælg en person og et konkret spørgsmål

Begynd med dig selv, en forælder eller en bedsteforælder, og arbejd baglæns én generation ad gangen. Formulér et spørgsmål, som en kilde kan besvare: “Hvornår og hvor blev Ane Marie Jensen født?”, “Hvem var hendes forældre?” eller “Hvornår flyttede familien til København?”

Et afgrænset spørgsmål gør det lettere at vælge den rigtige kilde og vurdere, om du faktisk har fundet svaret. Skriv dit udgangspunkt med fuldt navn, cirka-år, sted, ægtefælle eller børn og hvor oplysningen kommer fra.

2. Saml det, familien allerede ved

Tal med de ældste familiemedlemmer, mens muligheden er der. Spørg ikke kun efter datoer, men også efter kælenavne, gårdnavne, adresser, erhverv, søskende, udvandring, militærtjeneste og familiehistorier. Notér hvem der fortalte hvad og hvornår. Optag kun samtaler med tydeligt samtykke.

Se efter kilder i hjemmet

  • Dåbs-, vielses- og dødsattester samt skudsmålsbøger
  • Dødsannoncer, salmehæfter, breve og postkort
  • Fotos med navne, steder og årstal på bagsiden
  • Soldaterpapirer, eksamensbeviser, skøder og gamle adressebøger
  • Familiebibler, stamtavler og tidligere slægtsnotater

Familiefortællinger er værdifulde spor, men ikke beviser i sig selv. Bevar fortællingen, og markér tydeligt, hvad der endnu ikke er bekræftet.

3. Opret et enkelt system fra starten

Du kan begynde i et slægtsprogram, et regneark eller en notesbog. Det vigtigste er, at hver person får de samme grundoplysninger: navn og navnevarianter, fødsel og dåb, konfirmation, vielse, død og begravelse, steder, relationer og kilder.

Brug en forskningslog

Lav én linje for hver søgning med dato, person, spørgsmål, kilde, søgeord, resultat og næste skridt. Skriv også resultatløse søgninger ned. Så undgår du at gentage arbejdet, og du kan se, hvilke antagelser der skal prøves igen.

4. Gå fra det nyeste sikre fund og baglæns

Start i en kilde tæt på den kendte person. En nyere folketælling, en vielse eller en dødsindførsel kan give alder, fødested, ægtefælle og adresse. Brug derefter disse oplysninger til at finde den foregående begivenhed.

Folketællingen viser husstanden

En folketælling er et øjebliksbillede af, hvem der boede sammen. Den kan vise navn, alder, civilstand, plads i familien, erhverv og ofte fødested. Følg hele husstanden, ikke kun hovedpersonen; et barn, en svigermor eller en logerende kan være nøglen til den rigtige familie.

Kirkebogen dokumenterer livsbegivenhederne

Brug alder og fødested fra folketællingen til at finde fødsel og dåb i kirkebogen. Læs hele indførslen: forældre, bopæl og faddere kan skelne mellem personer med samme navn. Find derefter forældrenes vielse og kontrollér dem i en folketælling. Gentag processen én generation ad gangen.

Læs den udførlige vejledning til kirkebøger og folketællinger.

5. Kontrollér, at det er den rigtige person

Et navn er aldrig nok. Sammenhold mindst to eller tre kendetegn – for eksempel alder, sogn, ægtefælle, børn, erhverv eller adresse – før du kobler et fund til dit træ.

Stavemåden kan skifte, og en alder kan være flere år forkert. Prøv fornavne og patronymer i forskellige former, søg med færre oplysninger, og se i nabosogne. Vær særligt forsigtig med almindelige navne som Jens Jensen og Ane Marie Nielsen.

Hvis oplysningerne modsiger hinanden, så gem begge versioner og vurder, hvilken kilde der er tættest på begivenheden. En dåbsindførsel er normalt stærkere dokumentation for fødslen end en alder i en sen folketælling.

6. Gem kilden, så andre kan finde den igen

En brugbar kildehenvisning fortæller, hvor oplysningen stammer fra: arkiv og arkivskaber, kildetype, sogn eller område, år eller periode, opslag eller sidenummer samt en permanent URL, når den findes. Notér også den relevante ordlyd eller lav en læsbar afskrift.

Et skærmbillede eller et link til en søgeliste er sjældent nok. Webadresser kan ændre sig, mens arkivets navn, serie og opslag gør det muligt at genfinde dokumentet.

7. Når kirkebøger og folketællinger ikke er nok

Vælg ekstrakilden ud fra spørgsmålet i stedet for at søge tilfældigt:

  • Død og familie: dødsattester, gravsteder, dødsannoncer og skifter
  • Flytning og udvandring: tilgangs- og afgangslister, udvandrerprotokoller og passagerlister
  • Ejendom og bopæl: skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelkort og adressebøger
  • Mænds livsforløb: lægdsruller og militære arkivalier
  • Arbejde og lokalliv: aviser, lokalarkiver, laug, foreninger og arbejdspladsarkiver
  • Særlige hændelser: politi-, rets-, fængsels- og besættelsestidsarkiver

Se de grupperede opslagssteder

8. Lær navnene, stederne og håndskriften at kende

Før faste efternavne blev almindelige, kunne et barn få patronym efter farens fornavn, og kvinder beholdt ofte deres eget navn i kilderne. Stednavne kan være gårde, landsbyer, sogne, herreder eller amter, og grænser kan ændre sig. Find derfor altid sognet og nabosognene på et historisk kort.

Ved gotisk håndskrift hjælper det at begynde med kendte ord: datoer, kolonneoverskrifter, sognenavne og personnavne, du allerede kender. Sammenlign de samme bogstaver andre steder på siden, og lav en ordret afskrift, før du tolker teksten.

9. Undgå de mest almindelige fejl

  • At kopiere et online slægtstræ uden at kontrollere dets kilder
  • At springe en generation over, fordi navn og alder “ser rigtige ud”
  • At overse hustru, børn, faddere, forlovere og naboer
  • At gemme et navn og et årstal uden den præcise kilde
  • At fortsætte, selv om to kilder modsiger hinanden
  • At offentliggøre følsomme oplysninger om nulevende personer

10. Saml resultatet og planlæg næste skridt

Afslut hver undersøgelse med en kort konklusion: Hvad er sikkert? Hvad er sandsynligt? Hvad mangler at blive undersøgt? Gem kopier og sikkerhedskopiér dit materiale. Hvis dit program understøtter GEDCOM, kan du eksportere en kopi, som kan flyttes til andre slægtsprogrammer.

Vil du videre uden flere omveje?

Du behøver ikke overlade hele slægten til os. Vi kan hjælpe med ét vanskeligt opslag, tyde en kilde, kontrollere en forbindelse eller gennemføre en aftalt research-etape med tydelige kildehenvisninger. Prisen er 549 kr. pr. time inkl. moms, og du bestemmer rammen på forhånd.

Fortæl, hvor du er gået i stå Se professionel slægtsforskning