God slægtsforskning begynder ikke i en søgeboks. Den begynder med det, du ved, og en vane med at skrive kilden ned til hvert fund.
1. Begynd med dig selv
Skriv dit eget fulde navn, fødselsdato og fødested. Fortsæt med forældre og bedsteforældre. Arbejd én generation ad gangen, så du ikke kommer til at koble den forkerte person på træet.
2. Tal med familien
Spørg om navne, kælenavne, steder, erhverv, søskende, gårde, udvandring og særlige begivenheder. Optag kun samtaler med tydeligt samtykke, og notér hvem der har fortalt hvad og hvornår.
3. Saml hjemmets kilder
- Dåbs-, vielses- og dødsattester
- Skudsmålsbøger, soldaterpapirer og eksamensbeviser
- Breve, billeder og bagsidetekster
- Dødsannoncer, salmehæfter og familiekrøniker
4. Opret en forskningslog
Notér dato, kilde, søgeord, resultat og næste idé. Skriv også negative søgninger ned. De forhindrer, at du bruger tid på det samme igen.
5. Gå fra det sikre til det ukendte
Find først personen i en kilde, du kan kontrollere. Brug derefter alder, fødested og familiemedlemmer til at bevæge dig baglæns til den næste generation.
6. Gem præcise kildehenvisninger
En god henvisning fortæller arkiv, arkivskaber, kilde, år/periode, opslag eller side og den permanente URL, når den findes. Et skærmbillede alene er sjældent nok.
Hvornår giver professionel hjælp mening?
Når håndskriften er svær, et sogn mangler, navnet skifter, en person flytter ofte, eller du vil have et resultat med en klar dokumentation, kan et par målrettede researchtimer spare mange omveje.