Var din ane snedker, skomager eller handlende i København? Et borgerskab kan være et nyttigt spor til både erhverv og oprindelse. Københavns Stadsarkiv beskriver borgerskabet som en tilladelse til at drive selvstændig næring. Derfor skal du læse materialet med et bestemt spørgsmål: Hvilken tilladelse fik personen, og hvilke personoplysninger står der faktisk?
Her følger en praktisk vej fra navneregister til protokol og mulig bilagshenvisning. Guiden handler om København. Brug ikke automatisk de københavnske serier, perioder og fremgangsmåder på en anden købstad. Eksemplet nedenfor er tydeligt fiktivt, og vi fremlægger ingen nye personfund.
Begynd med erhvervet som et dokumenteret spor
Skriv den præcise erhvervsbetegnelse fra din nuværende kilde af. Bevar også dens dato og sted. Hvis en vielsesindførsel kalder en person snedker, har du et udgangspunkt for videre søgning. Det dokumenterer endnu ikke, at du har fundet vedkommendes borgerskab, eller hvornår et værksted blev åbnet.
Formulér opgaven, så den kan afsluttes: »Undersøg, om den navngivne snedker kan forbindes med et københavnsk borgerskab i denne periode.« Skriv de identifikationsoplysninger, du allerede har, ved siden af. Et usikkert fødested eller en skønnet alder skal fortsat være markeret som usikkert.
Det gør erhvervet til en søgehjælp, som kan prøves mod kilderne. Hvis du senere møder en person med samme navn og et andet fag, kan du undersøge forskellen uden straks at slå personerne sammen eller afvise kandidaten.
Find henvisningen, og følg den videre
I Stadsarkivets indgang til borgerskaber findes registre og protokoller for 1683 til 1932. Arkivet anbefaler at begynde med navneregistret, notere år og dato og derefter gå videre til protokollen. Registrene er ordnet efter efternavn og perioder, mens protokollerne følger år og dato.
Gem registerhenvisningen, før du går videre. Skriv navnet, sådan som du læser det, og behold en mulig afvigelse fra familiens kendte stavemåde. Overfør de tal og bogstaver, henvisningen indeholder, uden at gætte på deres betydning. Læs hjælpetekst og eventuelle overskrifter i det konkrete register.
Et register kan hjælpe dig til en side, men selve indførslen skal også undersøges. Når du finder den, kontrollerer du, at navn og henvisning passer. Hvis du lander et andet sted end forventet, noterer du problemet og undersøger nummereringen, før du erklærer kandidaten forkert.
Kontrollér arkivskaber og periode
Et konkret eksempel på en arkivserie er Borgerskabsprotokoller fra Magistratens 2. sekretariat, 1805 til 1859. Katalogbeskrivelsen oplyser blandt andet navn, erhverv og fødested som oplysninger i serien. Den advarer også om, at fødestedet kan være så bredt som »Jylland«.
Brug denne beskrivelse til at vurdere, om serien passer til dit spørgsmål. Et link med den rigtige titel er ikke tilstrækkeligt, hvis perioden er forkert. Notér arkivskaberen og seriens navn sammen med det bind, du faktisk åbner. Det er især nyttigt, hvis samme emne findes under flere myndigheder.
Oplysningerne i kataloget beskriver materialet på serieniveau. Afskriften af din ane skal derimod bygge på den konkrete indførsel. Lov derfor ikke dig selv en præcis fødselsdato eller et bestemt sogn, før du har læst siden.
Læs tilladelsen uden at udvide dens betydning
Lav en kort afskrift af indførslen. Skil navn, fag, dato, stedoplysninger og henvisninger ad i arbejdsnoten. Bevar kildeord, som du endnu ikke forstår, og sæt en tydelig usikkerhedsmarkering ved en vanskelig læsning.
En erhvervsbetegnelse på denne side kan være et vigtigt holdepunkt, men indførslen fortæller kun det, som dens ordlyd og sammenhæng kan bære. Skriv ikke en virksomheds størrelse, værkstedets adresse, et præcist fødesogn eller et slægtskab ind i familiehistorien, hvis du alene har belæg for navn, fag og et bredt fødested.
Kontrollér derefter oplysningerne mod din kendte person. Hvilke punkter stemmer, og hvilke mangler endnu? Vurder også, om et match kan være tilfældigt. Et almindeligt navn og et udbredt håndværk gør ikke alene identifikationen sikker.
Fiktiv øvelse: Den rigtige Jens Larsen?
Alle personer, datoer og fund i denne øvelse er opdigtet. Forestil dig, at en familiekilde peger på snedkeren Jens Larsen i København omkring 1835. I dit konstruerede register finder du en Jens Larsen med en henvisning til 1832. På den tænkte protokolside står snedker og fødestedet Jylland.
Det er en relevant kandidat, fordi navn, fag og periode kan passe. Men »Jylland« kan ikke omskrives til familiens formodede fødesogn. Den antagelse kræver selvstændigt belæg. Lad derfor kandidaten stå som mulig, og formulér præcist, hvilken forbindelse der stadig mangler.
Forestil dig også en anden Jens Larsen, som er skomager i samme periode. Det andet fag er en forskel, du skal undersøge. Det giver ikke i sig selv grundlag for at opfinde et erhvervsskifte. Hold de to kandidater i hver sin note, indtil kilderne gør det muligt at forbinde eller adskille dem.
En god foreløbig konklusion er kort: »Muligt borgerskab for den søgte snedker. Navn, fag og periode passer, men identiteten og det nærmere fødested er endnu ikke dokumenteret.« Så får næste undersøgelse et klart formål.
Se efter bilag, og gem en brugbar slutnote
Kataloget til serien fra 1805 til 1859 forklarer, at en bevaret bilagshenvisning markeres med ordet »bilag« i protokollen. Stadsarkivets vejledning beskriver bestilling af bilag til læsesalen gennem Arkivfinder. Kontrollér den konkrete henvisning og den aktuelle bestillingsmulighed, før du planlægger videre arbejde.
Gem til sidst register, protokol og eventuelt bilag som særskilte kilder. Skriv arkivskaber, serie, bindets periode, dato eller indførselsnummer, side og opslag, hvor oplysningerne findes. Tilføj direkte link, aflæsningsdato og din afskrift. Notér også, hvilke dele af søgningen du endnu ikke har udført.
Vil du efterprøve personsporet i andre kildetyper, giver Rigsarkivets oversigt over slægtsforskning på internettet flere officielle indgange. Vælg næste kilde efter det ubesvarede spørgsmål.
Guiden er gratis fagligt indhold fra vores virksomhed, Familieforsker.dk. Find flere metoder i vores nyheder og blog. Et nyttigt erhvervsspor bliver stærkere, når henvisningen kan følges helt tilbage til kilden.