En dødsdato i kirkebogen kan være begyndelsen på et nyt arkivspor. Dødsattesten giver mulighed for at sammenholde oplysninger om den afdøde med en anden kilde. Men før du leder efter et navn, skal du afklare, hvilken dato og hvilket sted din søgning faktisk bygger på. Her får du en arbejdsmetode, som gør både fund og forgæves søgninger lettere at efterprøve.
Artiklen er en gratis guide fra vores virksomhed, Familieforsker.dk. Eksemplet nedenfor er opdigtet og viser en søgeplan, ikke en kundesag eller et dokumenteret personfund.
Begynd med et lille søgekort
Lav en kort note, inden du åbner en ny database. Skriv personens navn, den formodede dødsdato og det sted, hvor du mener, at dødsfaldet skete. Tilføj den kendte bopæl i et særskilt felt. Sæt derefter en kildehenvisning ud for hver oplysning. Hvis et sted kun kommer fra et slægtstræ uden henvisning, skal det fremgå af noten.
Hold dødsdato, begravelsesdato og en eventuel dato for attest eller underskrift adskilt. Når en kilde viser flere datoer, så læs feltets overskrift og skriv, hvad datoen vedrører. Flyt ikke automatisk den mest tydelige dato ind i dit slægtsprogram som dødsdato. En foreløbig note med usikkerhed er mere brugbar end en præcis dato med forkert betydning.
Har du endnu ikke undersøgt kirkebogen, kan du begynde med vores guide til kirkebøger og folketællinger. Målet her er at finde et dokumenteret udgangspunkt for næste søgning.
Vælg arkiv efter sted og periode
Rigsarkivets vejledning til dødsattester beskriver, hvor materialet ligger. For perioden før 1920 kan søgningen blandt andet føre til Sundhedsstyrelsen eller til et lægedistrikts eller en lægekreds’ arkiv. Der er særlige forhold i Sønderjylland. Brug derfor vejledningen til den relevante periode, frem for at antage, at alle attester findes i samme samling.
Vejledningen nævner navn, alder eller fødselsdag, bopæl, dødssted og dødsdag blandt de oplysninger, man kan finde. Felterne skal aflæses i den konkrete attest. En oplysning, du håber på at finde, må ikke blive til et faktum, før den faktisk er læst.
Rigsarkivets oversigt over dødsattester på Arkivalieronline er et sted at orientere sig. Den viser arkivskabere og forskellige tidsintervaller. Eksempelvis står Amager Lægedistrikt med perioden 1876 til 1914 og Assens Lægekreds med 1915 til 1919. Årene er samlingsoplysninger, som hjælper dig med at vælge et spor. De dokumenterer ikke i sig selv en bestemt persons attest.
Skeln mellem at finde en samling og et navn
I Rigsarkivets søgevejledning beskrives to indgange: Arkivalier og datasæt samt Afskrifter af arkivalier. Den første bruges til at finde arkivmateriale og beskrivelser. Den anden søger i indtastet kildeindhold. Et navn uden søgeresultat i afskrifterne fortæller derfor ikke, om der findes en relevant arkivserie.
Vejledningen oplyser, at dødsattesterne har fem forskellige kildesamlinger i afskriftssøgningen, fordi skabelonerne er ændret over tid. Hvis du afgrænser til én af dem, skal de øvrige også afprøves, før du vurderer den indtastede søgning. Notér, hvilke samlinger du faktisk har prøvet.
Gør arbejdet overskueligt ved at ændre én ting ad gangen. Begynd eksempelvis med navnet. Tilføj derefter et relevant sted eller en periode. Skriv søgeordene ned, når en afgrænsning giver et nyttigt resultat. Hvis du straks ændrer navn, sted og tidsrum samtidig, bliver det svært at se, hvilket valg der hjalp.
Et tydeligt fiktivt eksempel
Forestil dig den opdigtede person Marie Jensen. I en ligeledes opdigtet kirkebogsindførsel står dødsdatoen som 6. november 1898 og begravelsesdatoen som 13. november. En note i familiens slægtstræ siger kun, at hun boede i et landsogn på Fyn. Der er endnu ingen dødsattest i eksemplet.
Du skriver begge datoer på søgekortet med deres betydning. Bopælen markeres som en oplysning, der kræver kontrol. Næste opgave er at læse den fiktive indførsel grundigt for bopæl og eventuelt dødssted. Først når det er gjort, vælger du en mulig arkivskaber med hjælp fra Rigsarkivets vejledning.
En navnesøgning giver ingen sikker kandidat. Det registrerer du som et søgeresultat, ikke som bevis for en manglende attest. Du undersøger derefter samlingsbeskrivelsen for det relevante område og år. Hvis en mulig attest senere dukker op, skal dens navn, dato og øvrige oplysninger sammenholdes med dit udgangspunkt. Et almindeligt navn alene afslutter ikke kontrollen.
Læs fundet uden at udfylde hullerne selv
Når du åbner en mulig attest, så afskriv først de oplysninger, du sikkert kan læse. Hold din afskrift og din vurdering adskilt. Skriv eksempelvis “bopælsfeltet er uklart” i stedet for at indsætte det sted, du forventede at se. Gem også spørgsmålet, som den uklare oplysning skaber, så du ved, hvad næste undersøgelse skal afklare.
En dødsårsag skal gengives med kildehenvisning og tydelig usikkerhed, hvis skriften er vanskelig. Undlad at oversætte et historisk udtryk til en moderne diagnose på egen hånd. Dagens opgave er at finde og dokumentere kilden. Det kræver ikke, at alle fagudtryk fortolkes med det samme.
Rigsarkivet oplyser, at ikke alle dødsattester er skannet. Hvis samlingsbeskrivelsen ikke fører til et billede, må næste skridt derfor vurderes ud fra arkivets vejledning og adgangsoplysninger. En søgning blandt digitale billeder og en søgning i hele den bevarede samling er forskellige undersøgelser.
Gem en konklusion, som kan kontrolleres
Din afsluttende note bør have tre dele: Hvad du ledte efter, hvad du undersøgte, og hvad resultatet understøtter. Ved et fund skal henvisningen føre tilbage til arkivskaber, arkivserie, relevant enhed og billede eller opslag. Gem også link og dato for opslaget. Ved en forgæves søgning gemmer du afgrænsningen og de samlinger, du kontrollerede.
Formulér resultatet præcist. “Ingen sikker kandidat i de afprøvede afskrifter” er en brugbar arbejdsnote. “Attesten findes ikke” er en langt større konklusion. Når du holder de to udsagn adskilt, får næste søgning et klart udgangspunkt, og andre kan følge din vej gennem materialet.
Kilderne og de direkte links i denne guide er kontrolleret 14. oktober 2026. Metoden og det fiktive eksempel er Familieforsker.dks redaktionelle forslag. Der bruges ingen oplysninger om nulevende og ingen virkelig persons dødsattest.