Faddere i kirkebøger: Undersøg spor uden at opfinde slægtskab

Du har fundet en dåb og noteret barnet og forældrene. Længere ude på siden står flere navne i rubrikken for faddere. Skal de med i slægtstræet? Begynd med at gemme oplysningerne som spor. En angivet fadderrolle dokumenterer ikke i sig selv, at personen var barnets moster, morbror eller bedsteforælder.

Her får du en arbejdsmetode til dåbsindførsler fra 1800-tallet. Vi undersøger først, hvad kirkebogen faktisk fortæller, og derefter, hvilke forbindelser der kan afprøves i andre kilder. Personerne i vores eksempel er tydeligt fiktive.

Hvad kan faddernavnene fortælle?

Rigsarkivets introduktion Kirkebøger fra 1800-tallet anbefaler at lægge mærke til gudmor og faddere, fordi deres navne kan give spor om slægten. Vejledningen peger på, at de ofte var familie til barnets forældre. Det er en grund til at undersøge navnene, men ingen dokumentation for den enkelte forbindelse.

Skeln derfor mellem en oplysning og en forklaring. Oplysningen kan være, at Anne Larsdatter er nævnt som fadder i en bestemt indførsel. Forklaringen, som endnu skal undersøges, kan være, at hun er moderens søster. Skriv ikke forklaringen ind som en fast familierelation, blot fordi navnet passer til din forventning.

Læs hele indførslen, før du laver en navneliste

Åbn den originale kirkebog i Rigsarkivets kirkebogssamling. Kontrollér sogn, bogens periode og afsnittet for fødte. Læs kolonneoverskrifterne og hele indførslen. En navnesøgning eller afskrift kan være et godt udgangspunkt, men den skal sammenholdes med originalens opstilling.

Notér barnets navn, de relevante datoer, forældrene og bopælen, som de står i kilden. Hold fødselsdato, hjemmedåb og en eventuel senere handling i kirken adskilt, hvis bogen angiver flere datoer. Det gør det muligt at genkende indførslen og sammenligne den med søskendes dåb uden at flytte en dato over i det forkerte felt.

Afskriv derefter fadderfeltet samlet. Bevar navn, sted, erhverv og betegnelser, når de findes. Hvis en person beskrives ved en anden persons navn, skal hele formuleringen med. Del ikke et navn op i flere personer, før du har undersøgt sætningens sammenhæng og skriverens tegnsætning.

Gem rollen, som kilden angiver den

Et felt kan skelne mellem den, der bar barnet, og øvrige faddere. Følg bogens egen formulering i dine noter. Undgå at erstatte en historisk betegnelse med en moderne rolle, som teksten ikke selv angiver. Formålet er at bevare det, du senere skal kunne kontrollere.

Lav en kort note for hver person med navn, angivet rolle, sted, øvrig beskrivelse og kildehenvisning. Tilføj et særskilt felt til din mulige forklaring. Her kan der stå: »Mulig søster til moderen, endnu ikke dokumenteret.« Er håndskriften usikker, markér den usikre læsning og gem også dit alternativ.

Sammenlign flere dåb uden at sammenlægge personer

Find andre børn af det dokumenterede forældrepar, og læs deres dåbsindførsler på samme måde. Afgræns undersøgelsen til en konkret periode og et kendt sted. Et barn med et lignende forældrenavn hører ikke automatisk til samme familie. Det udgangspunkt skal også kontrolleres.

Sammenlign nu navnene på tværs af de fundne indførsler. Gentages både navn, bopæl og beskrivelse, har du et mere præcist spor at arbejde videre med. Gentages kun et almindeligt navn, er identiteten stadig åben. Lad begge muligheder stå, hvis du endnu ikke kan skelne mellem to personer.

Notér også forskelle. En anden bopæl kan føre til et nyt søgeområde, men kan også betyde, at du ser en anden person. Fravær ved en senere dåb dokumenterer hverken dødsfald eller en brudt familieforbindelse. Din note bør beskrive, hvilke indførsler du har undersøgt, frem for at forklare et fravær uden belæg.

Et tydeligt fiktivt eksempel

Forestil dig, at den fiktive Anne Larsdatter er nævnt i fadderfeltet ved to børns dåb i 1837 og 1840. Moderen hedder i eksemplet Kirsten Larsdatter, og Anne er begge gange angivet med samme landsby. Alle navne, årstal og personforbindelser i dette eksempel er opdigtede for at vise metoden.

En brugbar observation er: »Anne Larsdatter med samme angivne bopæl forekommer i begge indførsler. Muligvis samme person.« En mulig forklaring er: »Anne kan være i familie med Kirsten.« Det fælles efternavn og den gentagne fadderrolle afgør hverken identiteten eller et søsterforhold.

Næste spørgsmål bliver derfor: Kan Anne identificeres, og kan hendes forældre sammenholdes med Kirstens? Du undersøger begge kvinders egne dåbsindførsler og senere oplysninger, der kan forbinde den voksne person med barnet i dåbsbogen. Finder du en modstridende bopæl eller flere mulige Anne Larsdatter, skal problemet afklares, før du drager en konklusion.

Brug andre kilder til at undersøge forbindelsen

En folketælling kan hjælpe med at placere en mulig fadder i en husstand. Rigsarkivets vejledning til folketællinger beskriver blandt andet navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Oplysningernes indhold varierer med tiden. Læs derfor overskrifterne i den konkrete tælling.

Samme husstand er et holdepunkt, som skal læses sammen med personernes angivne roller. En person kan ikke uden videre sættes ind som datter eller søster, blot fordi hun bor sammen med familien. Sammenhold også dåb, vielse og andre relevante indførsler. Undersøg en eventuel flytning, hvis bopælen skifter mellem kilderne.

Formulér undersøgelsen som et afgrænset spørgsmål: »Er den nævnte fadder den samme Anne, som optræder i denne husstand?« og derefter: »Hvilke kilder beskriver forbindelsen til barnets mor?« Det giver dig to opgaver, som kan dokumenteres hver for sig, frem for én stor antagelse.

Bevar en henvisning, der kan genfindes

Gem mere end et skærmbillede eller et link. Rigsarkivet anbefaler arkivhenvisninger med arkivinstitution, arkivskaber, arkivserie, nummer eller sidetal samt periode eller dato. Til din arbejdsnote kan du desuden føje opslagets billednummer, indførslens nummer, link og datoen for din kontrol.

Hold kirkebogens sidetal og billedviserens nummer adskilt. Gem også din afskrift og begrundelsen for at identificere personen. Når en mulig forbindelse afvises, er det nyttigt at skrive hvorfor. Så undgår du at begynde på den samme kandidat igen, når du vender tilbage til undersøgelsen.

Hvad skal stå i slægtstræet?

Bevar fadderoplysningen som en kildebelagt note eller hændelse, hvis dit program understøtter det. En udokumenteret slægtskabsidé kan ligge i en særskilt forskningsnote med et tydeligt spørgsmål. Opret først den bestemte familieforbindelse, når du har en begrundet konklusion, og angiv stadig de kilder og usikkerheder, som vurderingen bygger på.

Start gerne med én dåb og én fadder. Skriv, hvad du ved, hvad du antager, og hvilken kilde du vil undersøge næste gang. Den lille arbejdsnote er ofte mere anvendelig end en lang liste af navne uden roller og henvisninger.

En gave til næste undersøgelse

Denne gratis guide kommer fra vores virksomhed, Familieforsker.dk. Vi tilbyder også digitale gavekort til betalt slægtsforskning. Modtageren vælger spørgsmålet, og vi aftaler undersøgelsens omfang og levering. Et bestemt fund kan ikke garanteres. Se det aktuelle gavekort i webshoppen, hvis du vil give hjælp til familiens næste spor.

Har du brug for udgangspunktet, finder du vores grundguide til kirkebøger og folketællinger her.

Kilder og afgrænsning

Rigsarkivets introduktion til kirkebøger, side 3 i PDF-filen, danner baggrund for rådet om at undersøge faddernavne. Kirkebogssamlingen er indgangen til de originale indførsler. Vejledningerne til folketællinger og arkivhenvisninger støtter arbejdet med husstande og dokumentation. De konkrete arbejdsnoter og det fiktive personforløb er vores egen metodeforklaring. Kilder og gavekortlinks er kontrolleret 11. oktober 2026.