Et luftfoto kan gøre familiens historie konkret. Du ser gårdspladsen, haven og bygningerne omkring det sted, hvor en ane måske boede. Men et genkendeligt gårdnavn er kun begyndelsen. Før billedet får plads i slægtshistorien, skal du undersøge både stedet, tidspunktet og familiens tilknytning.
Denne guide fra vores virksomhed, Familieforsker.dk, viser en arbejdsmetode med Det Kgl. Biblioteks egne vejledninger. Øvelsen er tydeligt fiktiv. Vi påstår ikke at have fundet et foto af en bestemt læsers familieejendom.
Begynd med den adresse, du allerede kan dokumentere
Skriv først, hvad du faktisk ved om stedet. Det kan være et gårdnavn fra en kirkebog, en adresse fra en folketælling eller et matrikelnummer fra en ejendomskilde. Gem henvisningen ved siden af oplysningen. Hvis navnet kun stammer fra en mundtlig familiehistorie, markerer du det som et søgespor.
Lav to adskilte spørgsmål: Hvilken ejendom viser fotoet, og hvornår boede familien der? Et sikkert svar på det første giver ikke automatisk et svar på det andet. Det hjælper også med at vælge næste kilde, hvis billedet og familien viser sig at tilhøre forskellige perioder.
Vælg mellem overblik og bygningsdetaljer
I beskrivelsen af Luftfotosamlingen skelner Det Kgl. Bibliotek mellem lodfotos og skråfotos. Lodfotos er taget vinkelret ned mod jorden og viser typisk et større område. Skråfotos kan vise den enkelte ejendom eller et mindre byudsnit fra siden.
Til en gårdhistorie kan de to perspektiver besvare forskellige spørgsmål. Brug overblikket til at sammenligne veje, vandløb og placeringen mellem naboerne. Brug et skråt motiv til at undersøge bygningernes indbyrdes placering. En synlig længe kan være et holdepunkt, mens et tag eller en have alene sjældent er nok til at identificere stedet sikkert.
Kontrollér kortområdet, før du opgiver søgningen
Bibliotekets vejledning til Danmark set fra luften forklarer, at søgningen er afgrænset til det område, du har zoomet ind på. Hvis du ikke får resultater, kan det derfor være relevant at zoome ud. Gem dit kortområde sammen med søgeordene.
Åbn den officielle luftfototjeneste, og begynd med det bedst dokumenterede sted. Prøv derefter én ændring ad gangen. Det kan være et andet gårdnavn eller et større geografisk område. Notér, hvad du ændrede, så en nyttig søgning kan gentages.
Undlad at skrive alle oplysninger ind som stramme krav fra starten. En gammel stavemåde eller en usikker adresse kan ellers skjule en relevant kandidat. Et tomt resultat skal beskrives som resultatet af en bestemt søgning, ikke som bevis for, at stedet aldrig er fotograferet.
Kortnålen er en oplysning, der skal vurderes
I bibliotekets beskrivelse af projektet fremgår det, at brugere bidrager til placeringen af fotografierne. Oplysninger om det præcise optagelsessted fandtes ikke nødvendigvis i det oprindelige arkivmateriale.
Læs derfor placeringen sammen med selve motivet. Sammenlign eksempelvis en vejkurve, en indkørsel og bygningernes retning. Skriv, hvilke træk der stemmer, og hvad der stadig er usikkert. To matchende detaljer er nyttige holdepunkter, men der findes ingen fast regel om, at et bestemt antal ligheder beviser identiteten.
Stednavne, gårdnavne og bygninger kan ændre sig. Lav derfor en foreløbig vurdering, som andre kan følge: Hvor ligger den mulige ejendom, hvilke synlige forhold understøtter placeringen, og hvilken forskel vil du undersøge næste gang? Hold din egen vurdering adskilt fra katalogets beskrivelse.
Læs dateringen uden at gøre den mere præcis
Notér den datering, der faktisk er oplyst ved et muligt foto. Hvis der står et interval, skal du bevare intervallet i din arbejdsnote. Et billede dateret til 1948 til 1952 må ikke blive til et sikkert foto fra 1950, blot fordi det er midtpunktet.
Skeln også mellem fotoets datering, familiens opholdsperiode og datoen for din egen undersøgelse. De tre tidspunkter har hver sin betydning. Når du senere deler billedet, skal læseren kunne se, om det viser stedet, mens familien boede der, eller blot viser en ejendom med en ældre familietilknytning.
En fiktiv øvelse med to forskellige tidslinjer
Forestil dig en opdigtet gård, som familien kalder Lindely. En ligeledes opdigtet kilde placerer en familie på ejendommen fra 1906 til 1918. Du finder i øvelsen et muligt luftfoto med dateringen 1948 til 1952. Gårdnavnet ligner, men billedets placering er endnu ikke tilstrækkeligt kontrolleret.
Du sammenligner først indkørslen, vejforløbet og forholdet til en naboejendom. Dernæst skriver du en foreløbig identifikation med de usikkerheder, der er tilbage. Selv hvis ejendommen senere identificeres sikkert, viser fotoet stadig en periode efter familiens dokumenterede ophold.
En brugbar billedtekst vil derfor forklare, at fotoet viser en senere udgave af en ejendom, familien tidligere var knyttet til. Den bør ikke fortælle, at billedet viser familiens hverdag i 1910. Alle navne, årstal og fund i denne øvelse er konstrueret til guiden. Artikelfotoet viser ikke den fiktive gård.
Gem en henvisning og en afgrænset konklusion
Din note bør indeholde fotograf, samling, billedets identifikation, den oplyste datering, direkte link og opslagdato. Skriv også, hvor stednavnet kommer fra. Gem din vurdering særskilt, så en senere rettelse i kataloget ikke udvisker forskellen mellem kildens oplysninger og dit eget arbejde.
Et foto dokumenterer et synligt motiv. Det dokumenterer ikke alene, hvem der ejede eller beboede ejendommen. Brug Rigsarkivets søgeindgang til at finde relevante arkivspor, og læs vores guide til fæsteprotokoller, hvis du undersøger en historisk brugsret.
Vil du have hjælp til forbindelsen mellem en person og et sted, tilbyder vi betalt professionel slægtsforskning efter aftalt ramme. En kort vurdering af, om opgaven passer til os, er gratis. En undersøgelse giver ikke garanti for bestemte fund.
Kilder og links er kontrolleret 25. oktober 2026. Arbejdsmetoden og øvelsen er Familieforsker.dks redaktionelle forslag. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek, fra bibliotekets side om Danmark set fra luften. Ingen bestemt optagelsesdato eller familierelation til billedets ejendom påstås.