Din ane står som 37 år i én folketælling og 43 år fem år senere. Skal du ændre fødselsåret, forkaste personen eller stole på den nyeste oplysning? Begynd med at beskrive forskellen. Alder er et søgespor, som skal vurderes sammen med personens øvrige oplysninger. Her får du en metode til at undersøge uenigheden og gemme en konklusion, der kan efterprøves.
Bevar hvert alderstal som en oplysning fra sin kilde
Lav en arbejdsnote med kilde, dato, sted, navn og alder, præcis som de er skrevet. Tilføj husstand, erhverv og andre oplysninger, der kan hjælpe med identifikationen. Hold den oprindelige registrering adskilt fra et fødselsår, som du selv beregner. Ellers kan en foreløbig beregning komme til at ligne en dokumenteret fødsel.
Rigsarkivets vejledning om folketællinger nævner blandt andet alder eller fødselsdato, husstandsstilling og erhverv. Oplysningerne varierer gennem tiden. Læs derfor kolonneoverskriften i netop det skema, du arbejder med, frem for at forvente det samme indhold i alle tællinger.
Er tallet utydeligt, kan du skrive “37, læsning usikker” og gemme henvisningen. Undersøg, hvordan skriveren former de samme cifre andre steder på siden. Du må gerne ændre din læsning efter en kontrol, men bevar en note om, hvorfor du gjorde det.
Kontrollér afskriften mod det originale opslag
En søgbar afskrift kan føre dig hen til personen. Åbn derefter billedet af originalen og læs hele den relevante række samt overskrifterne. Rigsarkivets vejledning til slægtsforskning på internettet skelner mellem indtastede oplysninger og skannede arkivalier. Det er to forskellige indgange til arbejdet.
Hvis afskriften og originalen viser samme alder, har du bekræftet aflæsningen. Du har endnu ikke bekræftet, at den registrerede alder er korrekt. Det skel er nyttigt: En indtastningsfejl og en oplysning, der allerede står forkert i originalen, kræver forskellige undersøgelser.
De originale samlinger findes blandt andet under Folketællinger på Arkivalieronline. Vælg den relevante periode og geografiske samling. Gem den præcise indgang til dit opslag, så kontrollen kan gentages.
Brug et fødselsinterval, når du kun har en alder
At trække alderen fra tællingsåret giver et omtrentligt holdepunkt. Det giver ikke i sig selv en fødselsdato. Hvis alderen angiver fyldte år på en bestemt dato, afhænger intervallet også af, om fødselsdagen er passeret.
En person, der er 37 fyldte år den 1. februar 1850, kan efter denne beregning være født fra 2. februar 1812 til og med 1. februar 1813. Begge år skal derfor med i søgningen. Forudsætningen er vigtig: Kontrollér skemaets aldersangivelse og eventuelle instruktioner, før du bruger beregningen. Andre måder at angive alder på kræver en anden fortolkning.
Rigsarkivets faktaark om oplysninger i folketællingerne angiver 1. februar som tællingsdato for både 1850 og 1855. Datoerne er kontrolleret til guiden. Beregningerne nedenfor er vores regneeksempel med den udtrykkelige forudsætning, at alderen er fyldte år.
Et tydeligt fiktivt eksempel med to forskellige intervaller
Alle personoplysninger i dette eksempel er opdigtede. Anne Madsdatter er en fiktiv person. Navn, alder, familieoplysninger og den mulige fødselsindførsel er ikke hentet fra et virkeligt opslag eller en kundesag. Tællingsdatoerne følger Rigsarkivets faktaark.
| Fiktiv registrering | Alder | Beregnet interval ved fyldte år |
|---|---|---|
| Folketælling 1. februar 1850 | 37 år | 2. februar 1812 til 1. februar 1813 |
| Folketælling 1. februar 1855 | 43 år | 2. februar 1811 til 1. februar 1812 |
Intervallerne overlapper ikke. Skriv uenigheden i noten, og udvid foreløbig fødselssøgningen til at omfatte begge. Vælg ikke gennemsnittet af alderstallene som et nyt “korrekt” fødselsår. Et gennemsnit forklarer ikke, hvorfor oplysningerne er forskellige.
I det fiktive eksempel passer navn, ægtefælle og børn på tværs af tællingerne. Det er grund til at undersøge, om registreringerne handler om samme person. Det er ikke nok til automatisk at afvise aldersforskellen. Bevar også muligheden for en forveksling.
Undersøg identiteten før du vælger en fødselsindførsel
Rigsarkivets vejledning om kirkebøger tager udgangspunkt i sogn, tidspunkt og navn. Brug oplysningerne fra dine allerede dokumenterede kilder til at vælge den næste bog. Åbn den relevante fødsels- eller dåbsregistrering via kirkebøgerne på Arkivalieronline.
En indførsel med det rigtige navn og et passende år er stadig en kandidat. Undersøg forældre, bopæl og de forbindelser, der kan føre personen videre til den kendte familie. Hold fødselsdato og dåbsdato adskilt, når begge er oplyst. Hvis kun dåben står der, skal den ikke uden videre registreres som fødslen.
Antag, at den fiktive undersøgelse giver en mulig fødselsdato 12. oktober 1812. Datoen passer til det første beregnede interval, men ikke det andet. Først når indførslens person er forbundet med den kendte Anne gennem relevante kilder, kan den bruges til at vurdere alderstallene. Datoens gode pasform alene afgør ikke identiteten.
Vurder hver oplysning, og skriv det ubesvarede spørgsmål
Undgå en fast regel om, at den ældste eller nyeste kilde altid har ret. Spørg i stedet, hvad den enkelte registrering oplyser, hvor tæt den ligger på begivenheden, og om du ved, hvem oplysningerne stammer fra. Hvis det sidste er ukendt, skriver du det. Flere gentagelser er heller ikke nødvendigvis flere uafhængige bekræftelser.
En arbejdsnote til det fiktive eksempel kan lyde: “Tællingerne angiver forskellige aldre. Den mulige fødselsindførsel passer til intervallet fra 1850. Forbindelsen mellem barnet og den voksne Anne er endnu ikke dokumenteret. Næste kontrol er en relevant vielses- eller konfirmationsindførsel.”
Når en forbindelse bliver dokumenteret, opdaterer du konklusionen med henvisningen og begrundelsen. Bevar de modstridende oplysninger som kildeoplysninger. På den måde kan andre følge, hvordan du kom frem til dit foretrukne resultat.
Gem en kort konklusion, som kan findes igen
Rigsarkivets introduktion til slægtsforskning anbefaler arkivhenvisninger med institution, arkivskaber, arkivserie, nummer eller sidetal samt periode eller dato. Tilføj din aflæsning, det digitale opslagnummer og datoen for din egen gennemgang.
- Hvilke alderstal står i de kontrollerede originaler?
- Hvilke intervaller følger af din udtrykkelige beregningsforudsætning?
- Hvad forbinder registreringerne med samme person?
- Hvad støtter konklusionen, og hvad taler imod den?
- Hvilket konkret opslag skal undersøges næste gang?
Guiden er gratis og udgivet af vores virksomhed, Familieforsker.dk. Hvis du er kørt fast, tilbyder vi også betalt hjælp til slægtsforskning. En kort vurdering af, om vi kan hjælpe, er gratis. En første aftalt undersøgelse kan omfatte op til én time til højst 549 kr. inklusive moms. Spørgsmål, prisramme og levering aftales før bestilling. Et bestemt fund kan ikke garanteres.
Kilder, links og ydelsesbeskrivelse kontrolleret 8. oktober 2026. Regneeksempel, arbejdsnote og tjekliste er Familieforsker.dks redaktionelle forslag. Ingen virkelig persons familieforhold er gengivet.