En skifteprotokol kan åbne en ny vej ind i familiehistorien. Her kan du finde navne på arvinger, beskrivelser af et hjem og henvisninger til andre dokumenter. Men et navn i et skifte fortæller ikke alene, hvordan personen er beslægtet med afdøde. Denne guide viser, hvordan du finder det relevante materiale og undersøger forbindelserne trin for trin.

Begynd med en afdød, du allerede har dokumenteret

Vælg én historisk person og skriv navn, sidste kendte bopæl og omtrentligt dødstidspunkt. Henvis til det opslag, der giver dig udgangspunktet. Hvis dødsåret er usikkert, skal det fremgå af noten. Datoen for en begravelse og datoen for et dødsfald bør stå i hvert sit felt, hvis kilden oplyser begge dele.

Rigsarkivet beskriver skifter som opgørelser over afdødes ejendele, værdier og arvinger. Dets vejledning om skiftearkivalier fremhæver navn, bopæl og dødstidspunkt. Før 1851 er stand eller erhverv også vigtigt for at vælge myndighed. Saml derfor oplysningerne, før du vælger en protokol.

Formulér et konkret spørgsmål til læsningen. Vil du undersøge en bestemt forbindelse mellem to personer, eller leder du efter navnene på afdødes børn? Det hjælper dig med at holde fokus, selv om beskrivelsen af indbo og ejendele også kan være spændende.

Find arkivskaberen før personens navn

Et sogn er et godt geografisk holdepunkt, men skiftearkivet skal findes under den relevante myndighed eller anden arkivskaber. Brug Rigsarkivets vejledning til den konkrete periode og personens forhold. I ældre materiale kan blandt andet byfoged-, herreds-, birke- og godsarkiver være relevante. Undgå at gøre én type arkiv til en regel for alle dine aner.

Skriv din begrundelse ned: “Jeg undersøger denne arkivskaber, fordi den passer til den dokumenterede bopæl og periode.” Hvis du endnu ikke kan begrunde valget, har du et spørgsmål, som skal afklares, før et tomt navneregister bliver meningsfuldt.

København har et særligt system med flere protokolrækker. Følg den særskilte vejledning til københavnske skifter, frem for at overføre en fremgangsmåde fra en anden landsdel.

Følg henvisningen hele vejen fra register til sag

Hvis der findes et navneregister, kan det være din indgang til den relevante protokol. Gem henvisningen præcist, før du går videre. Afklar, om tallet angiver en side, et sagsnummer eller en anden rækkefølge. Et digitalt opslagnummer og et håndskrevet sidetal behøver ikke være det samme.

Som et konkret eksempel på arkivernes opbygning indeholder Arkivalieronlines samling med skifter fra København et navneregister til registreringsprotokol for perioden 1771 til 1863 under Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission. Samlingen er kontrolleret til denne guide. Det er en indgang til kilderne, ikke dokumentation for, at en bestemt ane optræder dér.

Åbn den henviste kilde og kontrollér den afdødes identitet. Læs begyndelsen af sagen og fortsæt, til du kan se, hvordan teksten afsluttes eller henviser videre. Stop ikke ved første navneliste, hvis resten af indførslen kan præcisere personernes roller.

Lav en oversigt over personer og deres roller

Opret tre kolonner i din arbejdsnote: Navn som skrevet, rolle som angivet og den forbindelse, du vil undersøge. Afskriv den relevante formulering nænsomt. Hvis et ord er svært at læse, markerer du tvivlen frem for at udfylde det med den relation, du håber at finde.

Skeln mellem en person, som udtrykkeligt kaldes en datter, og en person, der blot nævnes ved navn. Skriv en rolle som værge eller kreditor, når det er det, teksten siger. Rollen alene giver dig ikke grundlag for at indsætte personen som søskende eller forælder i slægtstræet.

Fiktivt eksempel: I en opdigtet skifteindførsel fra 1840 omtales afdøde som Anders Nielsen. Den fiktive tekst kalder Karen hans datter, mens Jens nævnes som værge. Alle navne, årstal og formuleringer i eksemplet er opdigtede. Det er ingen kundesag eller afskrift af et virkeligt skifte.

Din note kan nu angive, at teksten beskriver Karen som datter af den afdøde Anders. Jens registreres foreløbig med rollen værge. Om han også er beslægtet med Karen, er et særskilt spørgsmål. På den måde bevarer du det, teksten faktisk oplyser, uden at opfinde en ekstra familieforbindelse.

Kontrollér forbindelsen i en anden kilde

Brug skiftets oplysninger til at planlægge næste kontrol. Hvis du vil forbinde den fiktive Karen med en person i dit eksisterende træ, kan du sammenligne navn, periode, bopæl og andre dokumenterede familiemedlemmer. Find en relevant dåbs-, vielses- eller anden registrering, som kan belyse netop forbindelsen.

Skriv først, hvad hver kilde oplyser, og vurder derefter sammenhængen. Hvis to kilder gentager samme oplysning, kan du også spørge, om den ene bygger på den anden. To ens formuleringer er ikke automatisk to uafhængige bekræftelser.

Bliver en oplysning modstridende, skal den med i noten. En forskel i navn eller sted kan være en forklaring, en fejllæsning eller tegn på to forskellige personer. Vælg det næste opslag ud fra den konkrete usikkerhed.

Når du ikke finder et skifte

Beskriv, hvad du faktisk har gennemgået. Et tomt registeropslag viser kun, at du ikke fandt personen i den undersøgte indgang. Rigsarkivets skiftevejledning peger også på dødsanmeldelsesprotokoller som et muligt næste sted at lede. De kan indeholde oplysninger om dødsfald, som ikke førte til et almindeligt skifte i den protokol, du startede med.

Kontrollér arkivskaber, periode og henvisninger, før du udvider søgningen. Skriv “ikke fundet i denne gennemgang”, frem for “intet skifte findes”. Den præcise formulering gør dit arbejde lettere at fortsætte, hvis der senere dukker et nyt spor op.

Gem en henvisning, der kan bruges igen

Gem både vejen ind og den kilde, du ender med at læse. Rigsarkivets introduktion til slægtsforskning anbefaler henvisninger med arkivinstitution, arkivskaber, arkivserie, nummer eller sidetal samt periode eller dato.

Tilføj også din læsning og det digitale opslagnummer til arbejdsnoten. En skabelon kan være: “Rigsarkivet, [arkivskaber], [arkivserie og periode], [side eller sag], digitalt opslag [nummer]. Læst [dato]. Oplysning: [kort afskrift]. Vurdering: [hvad forbindelsen bygger på].” Felterne i klammer skal udfyldes fra den faktiske kilde.

Hvis håndskriften eller et ukendt ord spænder ben, har Rigsarkivets oversigt over skifter og testamenter en indgang til læsehjælp. Gem det usikre ord og sammenhængen, så du kan vende tilbage til det.

Din tjekliste før forbindelsen føjes til træet

Den afdøde er identificeret ud fra mere end navnet.
Arkivskaber og periode er begrundet.
Registerhenvisningen er fulgt til selve kilden.
Navne og roller er holdt adskilt.
Forbindelsen til dit eksisterende træ er undersøgt.
Kildehenvisning og resterende usikkerhed er gemt.

Guiden er gratis og udgivet af vores virksomhed, Familieforsker.dk. Du finder flere kontrollerede indgange til din egen undersøgelse i vores oversigt over arkiver og databaser.

Kilder og links kontrolleret 7. oktober 2026. Arbejdsnoten, tjeklisten og det tydeligt fiktive eksempel er Familieforsker.dks redaktionelle forslag. Artiklen handler om historisk kildearbejde.