En sønderjysk ane kan optræde i både et personregister og en kirkebog. Det giver mulighed for at sammenholde oplysninger, men også risiko for at blande forskellige datoer og registreringer sammen. Begynd derfor med ét præcist spørgsmål: Vil du dokumentere fødslen, dåben, vielsen eller dødsfaldet?
Denne guide handler om en afgrænset undersøgelse af historiske fødsler efter 1874. Du får en arbejdsmetode, en tydeligt fiktiv øvelse og direkte links til Rigsarkivets egne indgange. Der fremlægges ingen nye personfund eller oplysninger om nulevende.
To registreringer med forskellige formål
Rigsarkivet forklarer, at den preussiske regering indførte borgerlig registrering af fødsler, vielser og dødsfald i 1874. Ordningen fortsatte efter genforeningen i 1920. Præsterne førte stadig kirkebøger, men Rigsarkivet betegner dem som sekundære kilder til personregistreringen i Sønderjylland. Se den sønderjyske vejledning.
Det er et godt udgangspunkt for at vælge første opslag. Det fritager dig ikke for at læse, hvad den enkelte indførsel faktisk fortæller. En kildehenvisning til en kirkebog er heller ikke i sig selv en forklaring på, om den dato, du har skrevet i slægtstræet, er barnets fødselsdato eller dåbsdato.
Lav et lille søgekort før du åbner bogen
Skriv først personens navn, den formodede begivenhed, et omtrentligt år og det sted, som din nuværende kilde oplyser. Tilføj, hvor disse oplysninger kommer fra. En familieoptegnelse og en senere folketælling er to forskellige udgangspunkter, selv når de peger på samme årstal.
Del derefter noten i tre felter: kendt, antaget og endnu ikke undersøgt. Et oplyst fødested kan stå under kendt som en oplysning i den citerede kilde, mens din fortolkning af stedets personregisterkreds hører under antaget. Så kan du ændre søgeplanen uden at omskrive det oprindelige vidnesbyrd.
Afgræns første forsøg. Skriv eksempelvis, at du vil kontrollere fødte i én bestemt kreds i det pågældende år. Det giver et afsluttet søgetrin, som kan gentages eller efterprøves. En løs note om, at du har søgt i Sønderjylland, er vanskelig at bruge næste gang.
Vælg stedet for begivenheden
Den officielle samling Personregistre, Sønderjylland beskriver fødte fra 1874 til 1960, viede fra 1874 til 1925 og døde fra 1874 til 1969. Det er samlingens angivne perioder, ikke et løfte om et fund for enhver person.
Rigsarkivet gør her opmærksom på, at fødsler og dødsfald blev registreret dér, hvor begivenheden fandt sted. En hospitalsfødsel kan derfor lede til en anden personregisterkreds end forældrenes bopæl. Brug den oplysning som et konkret alternativ i din søgeplan, hvis din første, begrundede søgning ikke giver et resultat.
Notér altid både det sted, der står i indførslen, og navnet på det arkiv, du har åbnet. De to oplysninger løser forskellige opgaver: Den ene beskriver begivenheden, den anden hjælper dig tilbage til materialet. Undgå at erstatte den oprindelige stedbetegnelse med et moderne navn uden at gemme ordlyden.
Læs datoerne hver for sig
Lav en arbejdsliste med særskilte linjer til fødsel, dåb og registrering. Udfyld kun en linje, når du kan forklare, hvilket tekststed den bygger på. Hvis en formular indeholder flere datoer, læser du først overskrift og sammenhæng, før du overfører noget til dit program.
Skriv gerne datoens ordlyd ved siden af din normaliserede dato. Det gælder især, hvis du er usikker på et tal eller et ord. En ulæselig dag kan godt forblive ulæselig, mens måned og år er sikre. Du behøver ikke udfylde alle felter for at have gjort fremskridt.
Læs en vanskelig passage i to omgange. Først afskriver du de tegn, du kan se, og markerer din tvivl. Derefter undersøger du, hvad teksten betyder i formularens sammenhæng. Hold disse arbejdsnoter adskilt, så en sandsynlig fortolkning ikke ubemærket kommer til at ligne en sikker afskrift.
Når du senere åbner kirkebogen, gentager du denne læsning. Sammenlign konkrete oplysninger, og bevar hver kildehenvisning. To gengivelser af den samme oplysning skal ikke automatisk behandles som to uafhængige beviser.
Fiktiv øvelse: Tre datoer for Anna
Hele dette eksempel er opdigtet. Anna Møller, hendes familie, datoerne og de beskrevne indførsler er konstrueret til øvelsen. Der henvises ikke til en virkelig arkivside.
Forestil dig, at din arbejdsliste rummer en personregisterindførsel dateret 4. maj 1888. I teksten står fødslen som 3. maj. En kirkebogsindførsel angiver dåb 20. maj og fødsel 3. maj. Hvis du blot kopierer den første synlige dato fra hver side, kan dit slægtstræ ende med to modstridende fødselsdatoer.
Den foreløbige løsning er at holde hændelserne adskilt: 3. maj som den beskrevne fødsel, 4. maj som indførslens registreringsdato og 20. maj som dåb. Først skal du dog kontrollere, at forældre, sted og øvrige identifikationsoplysninger faktisk peger på samme barn. Datooverensstemmelse alene afgør ikke identiteten.
Din konklusion kan derefter forklare, hvilke felter der støtter fødselsdatoen. Hvis forældrenes navne er uklare i den ene kilde, skriver du det som en resterende opgave. Du lader ikke en pæn tidslinje skjule et uløst identitetsproblem.
Gem henvisningen og dit næste skridt
Til hver indførsel anbefaler vi at gemme arkivskaber, registertype, bindets periode, år, indførselsnummer og sidetal, når de findes. Tilføj opslag og direkte link samt datoen for din aflæsning. Skriv også en kort afskrift af den del, der bærer konklusionen.
Et resultat uden fund kræver samme præcision. Notér den undersøgte kreds, begivenhedstype, periode og eventuelle manglende sider. Formuleringen »ikke fundet i det gennemgåede materiale« bevarer forskellen mellem en afsluttet søgning og et bevis for, at begivenheden aldrig fandt sted.
Brug eventuelt Rigsarkivets kirkebogsindgang til det supplerende opslag. Gem den civile registrering og den kirkelige handling som hver sin kilde. Afslut med ét næste spørgsmål, som eksempelvis at kontrollere et uklart forældrenavn.
Guiden er skrevet af Familieforsker.dk som gratis fagligt indhold fra vores virksomhed. Find flere konkrete metoder i vores nyheder og blog. Det vigtigste resultat af dagens arbejde kan være en veldokumenteret forskel mellem to datoer.