En ane står i en folketælling i ét sogn og dukker senere op et andet sted. Mellem de to fund ligger en mulig flytning, som kan være svær at følge. Kirkebogens til- og afgangslister er et relevant sted at undersøge forbindelsen. Men et navn i en liste er et spor, som skal læses og sammenholdes med andre oplysninger.

Denne guide viser en arbejdsmetode fra kendt bopæl til mulig destination. Eksemplet er tydeligt fiktivt. Målet er at dokumentere, hvad kilden faktisk fortæller, og holde det adskilt fra din forklaring på personens bevægelser.

Hvad er til- og afgangslister?

Rigsarkivet beskriver af- og tilgangslister som registreringer af personer, der flyttede fra og til sognet. Ifølge arkivets kirkebogsvejledning blev de ført i nogle sogne i perioden cirka 1814 til 1875. Formuleringen er vigtig: Du kan ikke forudsætte, at alle sogne har en bevaret, udfyldt liste for hele perioden.

På Arkivalieronline står A for afgangslister over fraflyttede og T for tilgangslister over tilflyttede. Brug disse betegnelser til at vælge den relevante del af kirkebogen. Læs altid afsnittets faktiske datering og overskrifter, før du leder efter en person.

Afgræns flytningen med to dokumenterede holdepunkter

Begynd med det seneste sikre fund på den gamle bopæl og det tidligste sikre fund på den nye. Notér dato, sted og kilde for hvert holdepunkt. De afgrænser en periode, du kan undersøge. De fortæller ikke i sig selv, hvilken dag personen flyttede, eller om der var andre ophold undervejs.

En folketælling kan give en bopæl og en husstand, du kan arbejde videre fra. Rigsarkivets vejledning til folketællinger forklarer de geografiske inddelinger og de oplysninger, der varierer gennem tiden. Brug den originale tælling og husstandens sammenhæng, når du vurderer dit holdepunkt.

Hvis du kun har et omtrentligt stednavn, bør du afklare det historiske sogn først. En landsby, gård eller købstad er ikke automatisk det samme som sognets navn. Vores guide til at finde det historiske sogn hjælper dig med at begrunde valget.

Vælg den rigtige liste, ikke bare den rigtige bog

Åbn kirkebogssamlingen, vælg det relevante arkiv og undersøg afsnittenes indhold. Hvis du begynder på den gamle bopæl, er afgangslisten et oplagt første valg. Begynder du på den nye, kan tilgangslisten være mere relevant. Undersøg begge sider af den mulige forbindelse, når materialet findes.

Et konkret katalogeksempel er Jelling Sogns kontraministerialbog. Oversigten angiver særskilte dele med til- og afgangslister for blandt andet 1836 til 1867 og 1866 til 1875. Eksemplet viser, hvorfor det er nødvendigt at læse afsnittets periode. Det er ikke et personfund eller en anbefaling om, at din ane skal søges i Jelling.

Det første af disse afsnit kan åbnes i Arkivalieronlines billedviser. Linket er en genvej til arkivaliet, ikke en henvisning til en bestemt indførsel. Til din egen dokumentation skal du også gemme den konkrete side eller det konkrete opslag, du bruger.

Læs hele rækken og dens kolonneoverskrifter

Find først ud af, hvad hver kolonne angiver. Afskriv de oplysninger, der faktisk findes: navn, dato, stedangivelse og øvrige kendetegn, hvis de er oplyst. Hold tomme felter tomme. Skriv ikke en forventet destination eller et sandsynligt erhverv ind, som om det stod i protokollen.

Giv især datoen en præcis betegnelse. Skriv eksempelvis datoen under den kolonneoverskrift, kilden bruger, frem for straks at kalde den en dokumenteret flyttedato. Hvis betydningen er uklar, skal noten afspejle det. En dato og et sted kan være værdifulde søgespor, selv om deres nærmere betydning kræver undersøgelse.

Bevar stednavnets oprindelige stavemåde i afskriften. Skriv din mulige moderne læsning eller geografiske tolkning separat. Ved svær håndskrift kan du sammenligne med andre ord hos samme skriver, men en forventet rute må ikke bestemme, hvordan du læser et utydeligt stednavn.

Et tydeligt fiktivt eksempel på kontrol i begge ender

Forestil dig en fiktiv person, Maren Pedersdatter, dokumenteret i Sogn A i 1834 og i Sogn B i 1845. En fiktiv afgangsliste i Sogn A har en person med samme navn i 1838 og nævner Sogn B. Det er en interessant kandidat, men endnu ikke en sikker identifikation.

Undersøg nu tilgangslisten i Sogn B, hvis den relevante del findes. Sammenlign den mulige registrering med afgangen og med dine sikre holdepunkter. Passer navn, tidsfølge og de øvrige oplyste kendetegn sammen? Er der uoverensstemmelser, eller andre personer med samme navn, som også passer?

En brugbar arbejdsnote kunne lyde: Mulig flytning fra Sogn A til Sogn B. Kandidaten i afgangslisten er endnu ikke sikkert knyttet til personen i folketællingerne. Tilgang og yderligere personoplysninger skal kontrolleres. Noten er et fiktivt metodeeksempel, og sognenes betegnelser er pladsholdere.

Et manglende fund skal beskrives præcist

Hvis du ikke finder personen, så gem søgningens ramme: sogn, liste, periode, gennemgåede opslag og anvendte navnevarianter. Skeln mellem en liste, der ikke findes i den viste samling, og en tilgængelig liste, hvor du ikke har fundet den søgte indførsel. Det er forskellige resultater.

Et tomt søgeresultat eller et fraværende navn dokumenterer ikke alene, at personen blev boende. Revurder først tidsinterval, sognet og navnets læsning. Brug derefter andre allerede relevante kilder, eksempelvis en senere folketælling eller en vielsesindførsel, til at undersøge, hvor personen kan følges videre.

Gem ruten som en begrundet konklusion

Rigsarkivets begyndervejledning understreger, at arkivskaber, arkivserie og dato hører til en brugbar arkivhenvisning. Føj præcis side eller opslag, eventuelt løbenummer, link og din kontrol til din arbejdsnote. Gem både afskriften og begrundelsen for identifikationen.

Din konklusion må gerne være foreløbig: En mulig destination er ikke det samme som et dokumenteret ophold, og to ens navne er ikke tilstrækkeligt til at forbinde registreringerne. Beskriv de oplysninger, der støtter forbindelsen, og det, der mangler. Så kan du eller en anden senere efterprøve den.

Guiden er gratis og udgivet af vores virksomhed, Familieforsker.dk. Se også vores grundguide til kirkebøger og folketællinger. Kilder og links er kontrolleret 10. oktober 2026.